Resume

Drømmen startede i 2006 da Rune købte sin første Landrover.

Han har altid gerne villet køre fra Danmark til Kina, og har utallige gange prøvet at overtale familien til at tage med.

Vi har nu købt en ny Landrover og vil gøre drømmen til virkelighed. Godtnok går turen ikke til Kina, men til Thailand.

Turen starter fra Skovby 1. maj og varer ca. 8 måneder

Blue Lagoon

Blue Lagoon
William gør klar til spring

Brumbassen på udflugt

Brumbassen på udflugt
Brumbassen på vej til Blue Lagoon, Vang Vieng

fredag den 6. august 2010

En off-dag!


Fredag d. 6. august 2010:


Dagen startede med at både William og Amelie nu også plages af høj feber! Vi talte med vores hotel-fatter, T.J., om vores muligheder for at komme til læge med dem også og han ringede til lægen og lavede en aftale til kl. 19 samme aften. Så hele dagen gik med at passe syge børn på det kølige værelse – Rune tog dog væk sammen med T.J. et par timer – T.J havde fået øje på en lille dejlig bugt andetsteds på øen og vil ud og udforske mulighederne for evt at opkøbe stranden/jorden og bygge et resort mere. Rune tog gladelig med – ingen grund til at vi alle sammen skulle sidde på værelset og kukkelure hele dagen.

Jeg, Maria kunne ikke finde vores kamera men regnede med at Rune måske havde taget det med! Da Rune kom hjem viste det sig dog at han heller ikke vidste hvor det var. Lillis Nintendo manglede også. Jeg havde brugt begge dele inden jeg gik i seng aftenen før og ved med sikkerhed at jeg satte det lige indenfor døren – men nu var det altså væk! William havde ligget på værelset og sovet det meste af dagen og nogen må have været inde på vores værelse og snuppe tingene imens vi andre har siddet ude i fællesområdet og spillet kort! Døren havde vi af gode grunde ikke låst – for så ville vi jo låse William inde på værelset! Ejeren T.J. blev meget oprørt over at høre dette og efter at have sendt personalet ud og lede i området (han troede måske nogle aber havde snuppet tingene hvis døren havde stået på klem) kørte han Rune til politistationen og vi fik skrevet en rapport så vi kan melde tyveriet til forsikringen. Da Rune senere hæver penge – 1000 ringit (ca 1800 kr.) spytter hæveautomaten 50 ringit for lidt ud og bankpersonalet siger at det sker aldrig og tror ikke på at det er rigtigt!
Ikke en heldig dag for Familien Jakobsen 

Besøget hos lægen går dog fint og nu er alle 3 børn på samme kur – Lilli har haft det meget bedre i dag og forhåbentlig får de to andre det bedre i morgen.

Aftensmad købte vi på vejen hjem og spiste hjemme på hotellet. Ungerne ville intet have, men vi havde købt pommes frites og da de kom i tanke om at vi har remoulade i tasken var de alligevel sultne. Tænk hvad remoulade kan gøre når man er langt væk hjemmefra 

På trods af dagens "ulykkerne" bevarer alle optimismen og vi føler os stadig trygge her på Pangkor.
Som lægen så klogt sagde: ved sådan en forholdsvis mild form for virus-infektion opbygger børnene immunforsvar så de er mere modstandsdygtige overfor andre mere alvorlige sygdomme såsom Malaria eller Dengue-fever. Sådan kan man vende noget negativt til positivt 




Ingen kommentarer:

Send en kommentar