Resume

Drømmen startede i 2006 da Rune købte sin første Landrover.

Han har altid gerne villet køre fra Danmark til Kina, og har utallige gange prøvet at overtale familien til at tage med.

Vi har nu købt en ny Landrover og vil gøre drømmen til virkelighed. Godtnok går turen ikke til Kina, men til Thailand.

Turen starter fra Skovby 1. maj og varer ca. 8 måneder

Blue Lagoon

Blue Lagoon
William gør klar til spring

Brumbassen på udflugt

Brumbassen på udflugt
Brumbassen på vej til Blue Lagoon, Vang Vieng

torsdag den 5. august 2010

Endelig nogle legekammerater

Torsdag d. 5. august 2010:


Da vi vågnede havde Lilli igen meget høj feber og Maria tog hende med ind til byen for at blive tjekket af på en privatklinik som vores hotel-fatter kunne anbefale. Han kørte os igen begge veje og er i det hele taget utrolig omsorgsfuld og hjælpsom. Lægen tjekkede hende grundigt og jeg fik snakket med ham om vores bekymringer vedr disse forskellige ”jungle-fevers” de jo har herude og som vi ikke kender så meget til. Han mente ikke det var en alvorlig feber-sygdom men en mere mild form for feber som oftest ses hos mindre børn – han kaldte det ”joint-fever” hvilket passer meget godt med at Lilli har haft ondt i arme og ben sådan on and of de sidste par dage – men vi troede bare det var vokseværk! Han mente der var bakterie tilstede og hun får derfor nu noget antibiotika og noget febernedsættende medicin. Hvis ikke hun er bedre efter weekenden så skal vi komme igen og så vil han tage en blodprøve for at kunne udelukke at det fx er ”dengue-fever”. Vi krydser fingrer for at hun snart får det bedre!

Da vi kom hjem igen kl. 10.30 sad de andre og spiste morgenmad i hotellets "restaurant” – sammen med den danske familie vi mødte i går. Deres hotel havde nemlig pludselig lukket for morgenmaden da kokkens kone skulle føde! Senere tog de på stranden sammen mens Lilli og jeg blev hjemme.

Efter at have sovet nogle timer havde Lilli det bedre og vi gik hen på stranden og fandt de andre og fik badet lidt.

Kl. ca 15 gik vi tilbage til byen og fandt et hyggeligt lille køkken hvor alle spiste frokost. Resten af eftermiddagen gik med afslapning på hotellet. Kl. 18.30 gik vi hen for at se næsehornsfuglene blive fordret og William løb hen og hentede de andre danskere så de også kunne opleve dette!

Bagefter gik alle hjem til os og vi hyggede med lidt øl og sodavand mens børnene spillede bordtennis og badede i den lille pool.

Senere gik vi alle ud og fandt et hyggeligt lille sted helt nede ved vandkanten hvor vi spiste seafood. Vi stod selv udenfor og valgte hvilke fisk,blæksprutter, rejer, osv vi ville have og så grillede kokken det hele (efter at have renset og gjort ved omme bagved). Alle synes det var lækkert og ungerne synes det var sjovt at spise hele blæksprutter!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar