Rune i Port Klang

Mandag d. 9. august 2010:


Efter en god nats søvn gik vi ud i fælles-området og lavede vores egen morgenmad: ristet brød med toast-ost og marmelade og havregryn med mælk. Efter morgenmaden gik vi alle 4 på stranden – jeg havde sagt at alle SKULLE med – nu måtte det være nok med at hænge på værelset – vi trængte til frisk luft og strand! Vi havde et par dejlige timer på stranden. Det er en fantastisk lækker strand med helt fint sand, masser af flotte muslinger, sneglehuse osv og klart vand. På selve stranden står en masse træer som hænger ud over vandkanten – så man behøver ingen parasol for at få skygge. Der hænger desuden masser af reb og gynger som kan bruges til at svinge sig ud i vandet med 

Rune sad desværre alene på sit værelse i Klang og spiste toastbrød og ventede på at Shipping agenten skulle møde op på kontoret. Ved 1130 tiden kom en pige ved navn Vivian som arbejdede for det firma som forestod selve handlingen af Brumbassen. Hun kørte Rune ind til Kuala Lumpur hvor de skulle have et forsikringsbevis hos selve transport ministeriet. Da de ankom var det frokostpause, så Rune og Vivian gik ned i kantinen som lå under bygningen. Der var fyldt med masser af boder hele vejen rundt langs med væggen i den omkring 500kvm store kantine. Selve udstedelsen tog kun 10 minutter og så mente Vivian at de lige kunne nå at køre tilbage til havnen og få udleveret bilen. På havneområdet tog det ikke lang tid at lokalisere kontaineren, folkene på kontoret blev ved med at snakke om kontaineren med Landroveren. Rune blev lidt nervøs, eftersom det ikke fremgik nogen steder hvad mærke bilen var. Hans nervøsitet blev bekræftet da de åbnede kontaineren. Inden for dørene stod kun bilen, alle teltene og det grej vi havde stillet bagved bilen var væk. Det viste sig at folkene på havnen havde åbnet kontaineren, tømt den for løsdele og lagt det på en palle. Derefter var de gået i gang med at tage bilen ud, velvidende at de ikke havde nøglen. Alle stropperne som skulle holde bilen på plads(og som vi havde lånt af Palle og Gitte, www.barskeberta.dk) var ikke blevet åbnet, men skåret over.

Rune var rasende og folkene på havnen flygtede. Efter lidt nedkølingstid, skulle bilen jo ud af kontaineren. Den kunne desværre ikke starte, eftersom den havde stået med et eller andet elektrisk tændt i omkring en måned. De fik den trukket ud af containeren, sat startkabler på og efter lidt tid sprang den i gang. Rune baksede i en times tid med at få alt grejet monteret igen og den Kinesiske Agent insisterede på at stå og kigge på. Han skulle åbenbart eskortere bilen ud af havneområdet.

(Tilbage hos familien) Om eftermiddagen slappede vi af på værelset og var kun lidt udenfor – ungerne var stadig ret matte – og meget tid blev brugt på værelset. Amelie, Lilli og jeg gik en tur ud for at købe bleer – selvom Amelie på den sidste uge er blevet rigtig god til at bruge toilettet, så har vi dog stadig brug for bleer 

Senere omkring kl. 19 – efter at både Lilli og Amelie havde sovet en laaang lur – gik vi ned på stranden og badede, gravede sandslot og så solnedgangen. Alle hyggede sig og på vejen hjem spiste vi god aftensmad inden vi gik hjem og talte med Rune over Skype. Alle jublede da han kunne fortælle at han allerede sad i Brumbassen og var på vej op mod Pangkor! Desværre var den sidste færge sejlet og han var nødt til at finde et sted at sove indtil næste morgen. Vi aftale med Hotel-fatter at i morgen kl. 7 kører han os ind til færgen. Så da vi fandt ud af at vi skal så tidligt op i morgen, gik alle i seng. Jeg lå dog søvnløs indtil meget sent, da jeg kom i tanke om at jeg ingen vækkeur havde!! Vi glæder os til at gense Brumbassen og Rune i morgen.

Rune afsted for at hente Brumbassen

Søndag d. 8. august 2010:


Igen en stille dag pga de syge børn. Lilli er bedre men hoster nu rigtig meget! Amelie har det klart bedre nu hvor hun tager sin medicin – klager dog meget over ondt i maven og kan tilsyneladende ikke rigtig komme af med afføring. William synes ikke at få det bedre til trods for medicinen. Han har ikke høj feber men stadig lidt feber – så han vil helst bare ligge i sengen og lytte til lydbøger eller spille Nintendo og han har ingen appetit.

Formiddagen gik med at gøre Rune klar til at komme af sted – fik pakket så meget som muligt i hans rygsæk – fik sørget for at han huskede bilnøgler, kørekort og andre vigtige ting, så han kan få bilen af sted og fik lavet en plan for hvordan vi koordinerer at mødes ved færgen i Lumut. Han har taget vores eneste mobiltlf med og så må jeg ringe til ham 2 gange om dagen fra computeren vis Skype og høre hvorledes det går og hvornår vi kan forvente at kunne mødes ved færgen.

Inden han drog afsted spiste vi lidt frokost – vi fik lov at riste vores eget brød i køkkenet (vi er efterhånden blevet som en del af familien her og kan bruge køkkenet når vi har lyst) og vi fik lokket lidt ristet brød og youghurt i alle 3 børn.

Da Rune var sendt af sted kl. 14 – gik Amelie, Lilli og jeg en lille tur mens William blev på værelset. Hjemme igen så William og Lilli en film mens Amelie sov en lur. Herefter besluttede vi os for alle 4 at gå hen og se næsehornsfuglene blive fodret og da det var overstået gik William tilbage til værelset mens vi andre gik ned på stranden for at se solnedgangen. Vi 3 piger havde en superhyggelig stund sammen på stranden - vi byggede et stort sandslot med Amelies nye skovl og spand  Vi samlede muslinger, Lilli og Amelie badede i de store bølger i hhv underbukser og ingenting  Og vi beundrede den kæmpestore, ild-røde sol mens den dykkede ned i vandet langt ude i horisonten - de små både der lå og vuggede i skæret fra solen – og de andre små øer som ligger rundt om vores.

Der er i alt 9 øer hvoraf kun Pangkor og Laut er beboede. Laut ligger kun ca 1 km fra Pangkor men er ejet at ÉT resort som skulle være et af verdens mest luksuriøse steder at bo. Store villaer med privat pool, strand, have – gourmet restaurant, en hel spa-by og eget færge selskab så gæsterne ikke skal sidde i den samme færge som os andre dødelige!

Kl. 19.30 gik vi hjem til William og alle fik en skylletur under bruseren. Amelie var så uheldig at falde på det glatte gulv og banke hovedet lige ned i sengen – hun får en bule i panden og så ser det også ud til at den lille streng der sidder under overlæben rev sig lidt løs – men hun er en hård negl og græd knap nok, sagde bare igen og igen mens hun rystede på hovedet: ”Skete ik noget, mor” 

Jeg overlod til William og Lilli at passe på hende mens jeg skyndte mig ud efter noget aftensmad. 15 min efter var jeg tilbage igen med ris og kylling, fiskefilet og pommes frites, isthe og cola – halleluja for alle Malaysias effektive gadekøkkener 

Efter aftensmaden, som alle – til moderens store glæde - spiste så rigelig af, gik vi ind på værelset og talte med mormor på Skype og herefter sov Lilli - udmattet af hosteriet!

William og jeg forsøgte at se en film, men Amelie nægtede at sove og gjorde alt hvad hun kunne for at genere os, til sidst vandt hun og vi gik alle i seng!

Farvel til vores nye venner

Lørdag d. 7. august 2010:


William var den der stadig havde det dårligt denne dag og det meste af hans dag blev brugt på afslapning på værelset. Rune, Lilli og Amelie gik en tur til stranden hvor de mødte Karin, Klaus, Oliver og Mille – så blev der badet og leget. Maria fik William lokket med ud efter frokost – vi fandt et sted hvor han kunne få fiskefilet og pommes frites og endelig fik han spist godt med mad – efter ingen appetit at have haft i et par dage. De andre kom tilfældigvis forbi spisestedet på vej hjem fra stranden og Rune tog noget mad med hjem til deres frokost.

Vi kæmper en hård kamp for at få Amelie til at tage sin medicin. Det er i flydende form og selvom vi prøver at blande det i juice, cola, the, osv så NÆGTER hun at drikke det. Vi måtte ty til at Rune holdt hende mens jeg forsøgte at proppe det i munden på hende. Hun skreg og slog og sparkede og det endte med at hun spyttede det hele ud igen og vi kan jo ikke tvinge hende til at synke det!! Frygteligt at skulle gøre ”vold” mod hende på denne måde – og endda uden at få held til at få medicinen i hende. Vores egne medbragte børne-panodiler vil hun heller ikke have selvom de kan tygges og smager af banan og hun har derfor haft feber det meste af 2 dage nu! Senere på dagen forsøgte vi så med at give hende en kvart at de piller William har fået hos lægen – og det viser sig at hun meget hellere vil sluge en pille og vi fik held til at få medicinen i hende. Nu må hende og William så deles om hans piller – men mon ikke det går?

Hjemme spillede vi lidt kort og bordtennis - indtil alle børnene trængte til at hvile sig på værelset. Kl. 18 kom vores nye danske venner forbi og vi drak en øl/sodavand sammen inden vi gik ud for at spise aftensmad sammen. De rejser videre i morgen – de skal besøge 2 andre øer i Malaysia inden de rejser til Bali hvor de skal rejse rundt en måned. Så efter en hyggelig afskedsmiddag sagde vi farvel og forhåbentlig på gensyn engang 

Hjemme på værelset så Rune, Lilli og William en film på computeren, mens Amelie sov og jeg læste bog. Vi håber at alle har det bedre i morgen. Rune tager af sted til Port Klang i morgen eftermiddag og jeg synes det kunne være rart, hvis ikke jeg skal have ene syge børn nu hvor jeg er alene med dem.

En off-dag!

Fredag d. 6. august 2010:

Dagen startede med at både William og Amelie nu også plages af høj feber! Vi talte med vores hotel-fatter, T.J., om vores muligheder for at komme til læge med dem også og han ringede til lægen og lavede en aftale til kl. 19 samme aften. Så hele dagen gik med at passe syge børn på det kølige værelse – Rune tog dog væk sammen med T.J. et par timer – T.J havde fået øje på en lille dejlig bugt andetsteds på øen og vil ud og udforske mulighederne for evt at opkøbe stranden/jorden og bygge et resort mere. Rune tog gladelig med – ingen grund til at vi alle sammen skulle sidde på værelset og kukkelure hele dagen.

Jeg, Maria kunne ikke finde vores kamera men regnede med at Rune måske havde taget det med! Da Rune kom hjem viste det sig dog at han heller ikke vidste hvor det var. Lillis Nintendo manglede også. Jeg havde brugt begge dele inden jeg gik i seng aftenen før og ved med sikkerhed at jeg satte det lige indenfor døren – men nu var det altså væk! William havde ligget på værelset og sovet det meste af dagen og nogen må have været inde på vores værelse og snuppe tingene imens vi andre har siddet ude i fællesområdet og spillet kort! Døren havde vi af gode grunde ikke låst – for så ville vi jo låse William inde på værelset! Ejeren T.J. blev meget oprørt over at høre dette og efter at have sendt personalet ud og lede i området (han troede måske nogle aber havde snuppet tingene hvis døren havde stået på klem) kørte han Rune til politistationen og vi fik skrevet en rapport så vi kan melde tyveriet til forsikringen. Da Rune senere hæver penge – 1000 ringit (ca 1800 kr.) spytter hæveautomaten 50 ringit for lidt ud og bankpersonalet siger at det sker aldrig og tror ikke på at det er rigtigt!

Ikke en heldig dag for Familien Jakobsen 

Besøget hos lægen går dog fint og nu er alle 3 børn på samme kur – Lilli har haft det meget bedre i dag og forhåbentlig får de to andre det bedre i morgen.

Aftensmad købte vi på vejen hjem og spiste hjemme på hotellet. Ungerne ville intet have, men vi havde købt pommes frites og da de kom i tanke om at vi har remoulade i tasken var de alligevel sultne. Tænk hvad remoulade kan gøre når man er langt væk hjemmefra 

På trods af dagens "ulykkerne" bevarer alle optimismen og vi føler os stadig trygge her på Pangkor.
Som lægen så klogt sagde: ved sådan en forholdsvis mild form for virus-infektion opbygger børnene immunforsvar så de er mere modstandsdygtige overfor andre mere alvorlige sygdomme såsom Malaria eller Dengue-fever. Sådan kan man vende noget negativt til positivt 

Nu har vi også opdateret vores billeder på Picasa - så klik på linket nederst på siden hvis du vil se nye billeder!

Endelig nogle legekammerater

Torsdag d. 5. august 2010:


Da vi vågnede havde Lilli igen meget høj feber og Maria tog hende med ind til byen for at blive tjekket af på en privatklinik som vores hotel-fatter kunne anbefale. Han kørte os igen begge veje og er i det hele taget utrolig omsorgsfuld og hjælpsom. Lægen tjekkede hende grundigt og jeg fik snakket med ham om vores bekymringer vedr disse forskellige ”jungle-fevers” de jo har herude og som vi ikke kender så meget til. Han mente ikke det var en alvorlig feber-sygdom men en mere mild form for feber som oftest ses hos mindre børn – han kaldte det ”joint-fever” hvilket passer meget godt med at Lilli har haft ondt i arme og ben sådan on and of de sidste par dage – men vi troede bare det var vokseværk! Han mente der var bakterie tilstede og hun får derfor nu noget antibiotika og noget febernedsættende medicin. Hvis ikke hun er bedre efter weekenden så skal vi komme igen og så vil han tage en blodprøve for at kunne udelukke at det fx er ”dengue-fever”. Vi krydser fingrer for at hun snart får det bedre!

Da vi kom hjem igen kl. 10.30 sad de andre og spiste morgenmad i hotellets "restaurant” – sammen med den danske familie vi mødte i går. Deres hotel havde nemlig pludselig lukket for morgenmaden da kokkens kone skulle føde! Senere tog de på stranden sammen mens Lilli og jeg blev hjemme.

Efter at have sovet nogle timer havde Lilli det bedre og vi gik hen på stranden og fandt de andre og fik badet lidt.

Kl. ca 15 gik vi tilbage til byen og fandt et hyggeligt lille køkken hvor alle spiste frokost. Resten af eftermiddagen gik med afslapning på hotellet. Kl. 18.30 gik vi hen for at se næsehornsfuglene blive fordret og William løb hen og hentede de andre danskere så de også kunne opleve dette!

Bagefter gik alle hjem til os og vi hyggede med lidt øl og sodavand mens børnene spillede bordtennis og badede i den lille pool.

Senere gik vi alle ud og fandt et hyggeligt lille sted helt nede ved vandkanten hvor vi spiste seafood. Vi stod selv udenfor og valgte hvilke fisk,blæksprutter, rejer, osv vi ville have og så grillede kokken det hele (efter at have renset og gjort ved omme bagved). Alle synes det var lækkert og ungerne synes det var sjovt at spise hele blæksprutter!

En tur til lægen med Lilli

Onsdag d. 4. august 2010:


Lilli vågnede tidligt med høj feber! Mens Rune og Amelie blev hjemme ved Lilli gik William og jeg en tur ned til stranden og snorklede en times tid.

Lilli sov hele dagen på det kølige værelse, men var alligevel brændvarm. Kl. 15 tog Maria hende med til læge i en by 10 min herfra (vores hotel-fatter kørte os) Lilli blev tjekket – meget overfladisk – på en offentlig klinik og lægen ville give hende antibiotika mod feberen. Jeg, Maria, sagde dog nej tak til dette. Hvis lægen mente han havde undersøgt Lilli og var sikker på hun ikke fejlede noget udover feberen, så ville jeg foretrække at give hende nogle af vores egne panodiler som virker fint febernedsættende. Så vi kørte hjem igen. Jeg aftalte med ejeren af hotellet at hvis ikke hun er bedre i morgen så vil han køre os til en privat-klinik og få hende tjekket.

Hjemme igen havde de andre været ude at spise frokost og jeg hentede lidt ris og isthe til Lilli. Imens badede William og Amelie i den lille pool.

En times tid efter at Lilli havde fået en af vores børne-panodiler fik hun det bedre og resten af eftermiddagen sad vi på hotellets fælles område og hyggede. Vi spillede bordtennis og dart – kun forstyrret af en fræk abe som langsomt nærmede sig os og pludselig snuppede den vores lille pose med muslinger og koraller som vi havde samlet på stranden. William råbte op og aben smed posen fra sig igen. Vi gav den i stedet en kiks og det blev den glad for 

Også næsehornsfuglene som sidder i træet lige over vores hoveder fik lidt kiks.

Da kl. var blevet 19 gik vi hen af vores vej for at finde et sted at spise aftensmad og igen så vi næsehornsfuglene blive fodret! Aftensmaden blev indtaget på et lidt finere ressort som ligger helt nede ved stranden men alligevel kun 2 min gang fra vores hotel. Vi spottede straks en dansk familie og efter lidt snak henover bordene var vi enige om at vi ligeså godt kunne rykke sammen og spise i fællesskab. De rejser i 3 måneder og er fra Nørrebro i København. De har to børn med – Oliver og Mille som er samme alder som William og Lilli  Det blev til en rigtig hyggelig aften og børnene hyggede sig med at lege med nogle andre danske, jævnaldrene børn. Lilli var dog stadig noget sløj og vi måtte hjem og have hende i seng da vi havde spist. Vi har aftalt med dem at vi tager på stranden sammen i morgen – de har været på en super-dejlig strand kun 10 mins gang herfra, så der vil vi tage med hen og så forsøge at snorkle lidt.

Inden vi gik i seng insisterede vores hotel-fatter på at han ville køre til byen og købe nogle ”plastre” som Lilli skal sove med om natten for at slå feberen ned. Det er noget kinesisk ”medicin” og vi var åbne for at prøve det. Det er en slags koldt omslag med en smule eucaluptus-duft og Lilli synes det var dejlig kølende at få på. Sikke en service kl. 23 om aftenen!

Pulau Pangkor

Tirsdag d. 3. august 2010:


Første dag på Pulau Pangkor 

Sov som sædvanlig længe – spiste morgenmad på hotellet – stedet hedder Seagull Beach Resort og det lyder vældig fint, men faktisk er det ret low-budget og det kan vist også godt kaldes et ressort af ældre dato. Dog er personalet super søde og hjælpsomme og vi mangler bestemt ikke noget. Det er sjovt så lidt der faktisk skal til for at man er tilfreds med livet mens man bor på hotel: Her kan vi få kogende vand til en ”cup-noodle” eller kaffe/the man selv har med. Der er en drikkevandsbeholder med kold, rent vand. Der er simpel, billig morgenmad. Stedet har et ”bibliotek” hvor man kan bytte bøger, der er WiFi på værelserne og Pc´er til rådighed med printer osv. Ejeren kører os gladelig hvis vi har et ærinde i en af de andre byer, osv. Vi får den bedste service vi har fået på hele turen.

Efter morgenmaden gik vi en tur til stranden. Der er en vildt dejlig strand med det fineste sand og helt klart vand. Dog ødelægges lidt af idyllen ved at de er i gang med at bygge butikker langs stranden så der er en del støj og det er småt med steder man faktisk kan komme ned på stranden.

Men vi havde et par dejlige timer i vandet og hvor der blev snorklet på livet løs. William og Maria brugte lang tid på at finde flotte konkylier, muslinger, koraller osv. Maria spottede dem og så dykkede William ned efter dem 

Efter at have været hjemme under bruseren gik vi en tur langs stranden og fandt et lille køkken hvor vi spiste frokost. På disse gadekøkkener er der sjældent noget at vælge imellem og her kunne man få ris og så var der 3-4 slags sauce med kød og grøntsager som man selv kunne tage ovenpå risene. Rune fik noget meget stærkt noget med rokke-filet! Det er meget alm her på øen at spise rokke.

Hjemme igen sov Amelie og Maria en lang lur mens Rune og de andre havde skole. Maria har desværre fanget sig en forkølelse/mild bihulebetændelse – nok pga de skift vi har mellem varmen udenfor og det kølige værelse med aircondition.

Da vi blev sultne efter aftensmad ved 19-tiden gik vi ned af vores lille vej for at finde et sted at spise. Men lige 20 meter nede af den lille vej kunne vi se massevis af næsehornsfugle der sad på telefonledningerne lige overfor et lille hotel. Da vi kom nærmere kunne vi se at der stod en mand og fodrede dem med banan-stykker! Vi fik lov at give fuglene et par stykker – Rune og William var modige og gik helt hen til fuglene som stille og roligt snuppede et stykke banan fra deres hånd mens vi andre nøjedes med at kaste stykkerne højt op i luften så fuglene kastede sig ud efter dem og fløj over på modsatte side og ventede på mere. En vild oplevelse – især når man tænker på at vi for få dage siden var meget begejstrede over at se disse specielle og utroligt flotte fugle i et bur i fugleparken i Kuala Lumpur. Nu var der 30-40 stykker der baskede rundt om hovedet på os!

Efter at have fået lidt aftensmad ude i byen gik vi hjem og Lilli og William fik lov at hoppe i den meget lille pool der findes på hotellet (ejeren fyldte den straks op da han så at vi kom med børn ) Lilli begyndte at klage over smerter i arme og ben – vi regner med at det var vokseværk – og hun begyndte også at fryse helt vildt. Hun fik en børne-panodil og faldt nemt i søvn.

Afgang mod Pangkor

Mandag d. 2. august 2010:


Vækkeuret ringede kl. 8 men ingen gad op så vi sov til kl. 9 

Efter lidt morgenmad som vi selv lavede nede i hotellets foyér , tjekkede vi ud fra hotel Zass efter 6 dage her. Hotellets personale har været meget servicemindede under opholdet og her inden vi rejste hjalp de også med at skaffe oplysninger omkring hvordan vi kunne komme til Pangkor. Så vi tog toget 5 stop hen til en busstation hvorfra vi havde fået at vide at bussen kørte til Lumut hvorfra vi skal med færge til selve Pangkor. Desværre havde vores kære hotelpersonale fået fat på noget galt dér og det viste sig at være den forkerte bus-station. Vi måtte derfor ty til en taxa som kørte os hen til den rigtige busstation ca 10 min derfra.

Efter et par timers ventetid på busstationen sad vi endelig i bussen og var på vej mod Lumut.

4,5 time senere kunne vi stige på en lille færge i Lumut og efter 40 min på færgen var vi endelig på Pangkor. Vi skilte os ret meget ud på denne færge idet alle de andre passagerer var ”indfødte” og der kom tydeligvis ikke ret tit europæiske turister hér!

Vi havde mødt dog en pige fra Canada på færgen og sammen med hende tog vi en af øens lyserøde minibusser hen til vores hotel som vi havde booket på forhånd. Kl. var nu 20 og vi var alle sultne, så efter at have tjekket ind på hotellet, fandt vi et sted rundt om hjørnet hvor vi kunne få aftensmad. Faktisk er det en slags resort af ældre dato vi skal bo på, men vores værelse ligger ved jorden, har 5 senge og eget badeværelse og er ret billigt. Det ligger 2 min fra stranden og lidt tilbagetrukket i junglen. Første indtryk er rigtig godt og det er ikke mindst pga personalets høje serviceniveau  Vi blev mødt af smilende, engelsk-talende ansatte/ejer og alt hvad vi har brug for er indenfor rækkevidde så vi har indtil videre ingen klager.

Aftensmaden fik vi rundt om hjørnet – man kan vel næppe kalde det en restaurant selvom der serveres mad dér. Ingen vægge, sand som underlag, meget spartanske og gamle borde og stole (havemøbler) og køkkenet var gemt bag nogle træplader men fuldt synligt for alle gæsterne. Men ikke desto mindre kommer der fantastisk mad ud derfra og til meget små penge. Vi er begge til stadighed forundret over at der kan komme så dejlig mad ud af så lidt? Det sætter virkelig tingene i perspektiv ….. når man tænker over hvordan det er i DK hvor man skal have lokaler med dyr husleje, have et spritnyt køkken efter levnedsmiddelstyrelsens strenge regler, fancy inventar osv osv osv inden man kan starte en restaurant! Her skal der virkelig et minimum til for at man kan starte sit eget spisested. Her handler det nemlig om det vigtigste: at lave lækker mad!! Man kan godt synes at fokus er lidt forkert i DK hvor det at starte en restaurant synes at handle om alt mulig andet end god mad.

Vi er indtil videre glade for vores beslutning om at komme her til øen og nu glæder vi os til at se hvordan det hele ser ud i dagslys i morgen 

Sidste dag på Hotel Zass i Kuala Lumpur

Søndag d. 1. august 2010


Der kommer ikke meget lys ind ad vinduerne på vores værelse så vi vågnede først kl. 10. Vi, Maria og Rune havde ligget vågne meget af natten og snakket om vores planer, så vi nød at ungerne sov længe.

Dagen før havde vi købt lidt youghurt og toastbrød som vi kunne spise til morgenmad. Vi ville nødig stå i samme situation som dagen før. Dagens plan var at finde ud af vores næste træk. Der er stadig lang tid til bilen kommer og vi orker ikke storbyen længere. Senere på dagen ville vi så prøve at komme ud til tvillinge tårnene(Petrona Towers) og gå en tur i parken ved siden af.

Dagen gik lidt anderledes, William og Lilli fik lavet lektier og Amelie fes rundt og legede og lavede ballade. Vi har store problemer for tiden med at få hende til at høre efter. Hun reagerer ikke rigtig på at vi siger stop og bliver sure – hun griner bare og bliver ved. Hun synes det er sjovt at slå og sparke – hvilket ingen af os andre finder særlig sjovt – og forstår ikke at det er alvor når vi siger stop! Mega-frustrerende … håber snart vi kan få hende til at forstå hvor grænsen går. Jeg, Maria, er sikker på at vi selvfølgelig også ville have haft disse udfordringer hjemme i DK, men finder det faktisk svært at opdrage på Amelie mens vi rejser fordi jeg hele tiden må tænke på, at det jo også er en svær situation for en lille pige på 2 år – altid et nyt sted og masser af store oplevelser hver dag. Tit får hun simpelthen ikke brændt nok krudt af i løbet af dagen fordi vi sjældent opholder os steder hvor hun frit kan løbe omkring! Der er altid biler hun skal passe på eller trapper eller andre ”farer” der gør at hun må bæres eller sidde i klapvognen. En svær situation for alle, men vi prøver så godt vi kan at finde parker osv hvor hun kan få lov at løbe frit omkring.

Efter skole ville ungerne bare gerne lege på værelset og de voksne brugte derfor noget tid på at ligge en slagplan for hvor vi skal opholde os den næste uges tid. Vi vil ud af byen og har derfor fundet frem til en lille ø nordpå ved vestkysten – Palua Pangkor - hvor mange malaysiske turister tager hen. Ca 2 timer med bus eller tog og derefter 40 min med færge tager turen derud. Der skulle være nogle af de flotteste strande i Malaysia og masser af jungle, snorkel-muligheder mm. Vi fandt frem til 3 budget-”hotels” som Rune prøvede at ringe til. Det ene sted lød rigtig dejligt og kun 70 ringit (ca 140 kr) for en lille hytte med 4 sovepladser tæt på stranden. Det bookede vi og nu glæder vi os til at se hvordan det bliver i morgen.

Vi har talt meget de sidste par dage om hvad vores overordnede plan for resten af rejsen er: vi har jo egentlig planlagt at shippe og flyve hjem fra Malaysia eller Thailand, men nu er vi begyndt at tale om hvorvidt vi evt kan køre hele vejen hjem. Vi er derfor i gang med at undersøge en MASSE omkring: nyt Carnet til bilen, hvordan kommer vi igennem Myanmar (Burma) som efter sigende er HELT lukket land når man rejser i egen bil? Kan vi evt få lov at krydse ind over Kina i stedet og igennem til Indien, og 117 andre ting der skal undersøges inden vi kan tage en beslutning. Men vi er begge lidt hooked på at køre hjem – både fordi vi mener at vi har tiden til det og vil gerne opleve bla Indien – men også fordi vi kan se på økonomien at der måske ikke helt kan skrabes nok sammen til både en shipping mere OG 5 stk flybilletter. Vi synes også at vi får mere oplevelse for ”pengene” end hvis vi bare sætter Brumbassen på et skib hjem. Det er spændende at se hvad beslutningen bliver når engang vi får svar på alle vores spørgsmål 

Efter en del arbejde på ”kontoret” gik vi alle en tur ud i vores kvarter hvor vi fandt et gadekøkken der serverede lækker nuddelsuppe med skaldyr. Der er utroligt mange gadekøkkener rundt i kvarteret og i dag var der rigtig søndags-stemning med masser af mennesker og familier på gaden. Vi gik en tur ind i det lokale indkøbscenter – hvor der er ALT andet end internationale forretninger  Ungerne legede lidt i et lille legeland og bagefter købte vi lidt frugt og lign ind til vores rejsedag i morgen.

Hjemme på hotellet fik Mulle et toastbrød med ost til aftensmad og så troede vi at hun skulle sove. Kl. var 19 og hun havde ingen lur fået i løbet af dagen – men der gik ca 1 ½ time inden damen sov. Hun blev ved med at sætte sig op hvert 10. minut og sagde: ”ik sove mer´” eller også rejste hun sig op og slog kolbøtter mens hun råbte: ”kawabungaaaa” (det har hun lært af de to store )

Da hun endelig sov satte William og Lilli Avatar på PCen og så var de helt væk i 2,5 time! Rune og jeg gik ned på det nærmeste gadehjørne og købte noget aftensmad. Et interessant gadekøkken hvor de laver ”Clay-pot chicken” - altså ris og vand koges i en ler-gryde som står over et lille bål og bagefter tilsættes kylling og sovs og det hele røres sammen. Vi bad om at få det som Take-Away hvilket betød at det blev klasket i et stykke papir – dog med madpapir indvendig – og så spiste vi det direkte fra papiret med to skeer der medfulgte. Ungerne kunne også godt lige det – så de fik også en ske hver og så sad vi alle 4 på sengen og spiste af papiret. Rigtig hyggeligt 

I morgen ringer vækkeuret kl. 8 og så går turen afsted mod den næste trope-ø!