Lørdag d. 2. oktober 2010:


Dagen startede kl 7.30 med at der blev pakket sammen og bagefter en god stor morgenmad som jo er med i prisen på vores bungalow.

Da alt bagage var i bilen og alle mand klar begav vi os ned til færgelejet. Vi stoppede et par steder hvor man kunne få vekslet penge – vi ville have vekslet Bath til Dollars da vi havde forstået at man kommer længst med Dollars i Cambodia. Desværre måtte vi gå forgæves de første 5-6 steder da de kun ville købe dollars! Endelig fandt vi en bank der kunne veksle og vi var nu klar til Cambodia!

Efter en kort færgetur og ca 1 times kørsel holdt vi ind ved et værksted – udstødningen på Brumbassen var knækket i en svejsning ved den forreste lydpotte og vi var blevet enige om, at det nok bedst kunne betale sig at få det fixet i Thailand. Vi mente det bare skulle svejses, men ”drengene” på værkstedet var overbeviste om at det ikke kunne lade sig gøre, da den var for rusten. Efter lidt kommunikationsproblemer fik vi aftalt med ejeren af værstedet at vi kunne få sat en helt ny lydpotte på for 1500 bath (270 kr) så det takkede vi ja til. Den gamle lydpotte blev skåret af med 2 fine snit med en skærebrænder og den nye lydpotte blev svejset på. Efter ca 15 min var vi igen på farten. Det skal lige tilføjes at vi havde fået en thai ”dame” ind fra gaden, som kunne lidt engelsk, og hun blev under hele operationen. Bo og Rune synes det mindede lidt om et dårligt dansk pigeblad da hun stod og viste os hvilken lydpotte ejeren mente passede på Brumbassen. De fik hende derfor til at possere foran Brumbassen til et lille foto shot, og hele værkstedet lå flade af grin.

Vi nåede den cambodianske grænse kl ca 15. Her fandt vi et ”kontor” som bestod af et havebord med en stor parasol over hvor vi skulle have lavet visa til alle 6 mand. Det gik egentlig meget nemt og tog måske alt i alt en time – dog havde vi lige lidt kontroverser med diverse mænd der mente vi skyldte dem penge fordi de havde hjulpet os! De havde peget på hvor vi skulle gå hen og stået og kigget over skulderen – det mente ingen af os havde gjort dem fortjent til at vi skulle betale. Det blev ikke modtaget med et smil da vi endelig fik dem forklaret at vi IKKE havde tænkt os at give dem NOGEN penge! Vi skyndte os videre så snart vi havde fået vores visa i hånden!

Også prisen på visa skulle diskuteres. De ville have 1200 bath pr visa og vi havde hørt at man godt kunne være ude for at de skruer prisen helt vildt i vejret, så vi sagde no no – fortalte dem at vi ville betale i dollars (hvilket de først nægtede at acceptere) og endte med at give 25 dollars pr visa. Vel egentlig en meget ok deal?

På den Cambodianske side af grænsen ændredes landskabet drastisk. Det var ikke så meget træer og buske der ændrede sig, men mere det faktum at man rent faktisk kunne se naturen istedet for alle de skilte der ellers prægede vejen i Thailand. Umiddelbart på den anden side af grænsen var der et par hoteller, og vi havde hørt at der ikke var andre hoteller før Phnom Penh. Der var 290km fra grænsen til Phnom Penh. Klokken var 1630, og det var egentlig tid til at finde et sovested, men vi blev enige om at fortsætte så vi slap for at bruge dagen efter på at køre i bil. Rune gav den gas og vi fik hurtigt banket nogle kilometer af.

Vi havde et stop undervejs hvor vi spiste lidt aftensmad/frokost! Vi holdt ind ved det eneste sted vi stort set havde set på vores vej – en slags truckstop men meget primitivt med lidt ”boder/gadekøkkener” med siddepladser inde i et overdække. Maden stod i nogle gryder og efter at have prøvesmagt lidt af det fik vi med møje og besvær bestilt lidt til alle. De voksne fik nogen ret stærkt gryderet med ris og ungerne fik ris, kogt oksekød samt en friturestegt spejlæg. Vi synes alle det var sjovt på den måde at opleve det virkelig primitive Cambodia og selvom ikke alle kunne lide maden var det en spøjs oplevelse  Med derfra fik vi nogle bananer som de stadig sultne kunne guffe i bilen 

Da vi endelig nærmede os Phnom Penh (Cambodias hovedstad) kom vi ind i et frygteligt uvejr med lyn og torden og det regnede så vi frygtede at bilen ville skylle af vejen! Vi fortsatte i et roligt tempo og måtte endnu engang sande at vores kære Brumbasse IKKE er særlig tæt i regnvejr – det silede ind i alle revner og sprækker. Til vores store rædsel oplevede vi at ALT for mange store lastbiler og scootere/motorcykler kørte rundt UDEN LYS! Vi var alle målløse over at man kan være SÅ ligeglad med menneskeliv at man kører rundt på en highway midt om natten, i et regnvejr tæt på stormflod, med en sigtbarhed på 0,5 meter ... UDEN LYS! De fleste af scooterne herude har 3-4 mand på scooteren (meget ofte er flere af passagerene børn helt ned til spædbørns alderen som dingler rundt i armene på en voksen!) og ingen har selvfølgelig hjelm på – helt ubegribeligt! Vi var meget bange for pludselig at ramme en af disse usynlige bilister!

Men frem kom vi – kl. var desværre blevet alt for mange – ca 23.30! Vi kørte efter et guesthouse som vores ven Morten havde anbefalet da det er ejet af en af hans venner. Vi fandt det men desværre var alt optaget og Mortens ven var ikke tilstede.

Vi fandt via Lonley Planet et andet fint guesthouse hvor vi indlogerede os på 2 værelser – med 2 queensize senge på hvert samt badeværelse og aircon – for den nette sum af 10 dollars pr værelse.

Alle var sultne og Rune og Bi hastede ud efter mad og kom tilbage med burgers og pommesfrites 

Vores første indtryk af Cambodia er at her er meget anderledes en Thailand men dejligt! Straks vi havde passeret grænsen kunne man mærke en forskel – i Thailand er der mennesker, huse, skure, restauranter, værksteder, massageklinikker osv osv ALLE steder – det er en ren skilteskov uanset hvor man kigger hen! Men inde i Cambodia var alt dette erstattet af uspoleret natur – skove og bjerge så langt øjet rakte samt flere vandfald som vi passerede på vores vej. Phnom Penh er meget mere ”vestlig” og udviklet end vi havde forestillet os – men et dejligt sted indtil videre.