HuayXai - på grænsen til Thailand

Lørdag d. 23. oktober 2010:


Efter at have sovet i godt 12 timer vågnede Rune ved 8 tiden. Resten af familien havde fortrukket til dobbeltsengen af ukendte årsager. Maria vågnede ved 9 tiden og de små omkring kl. 9.30. Vi spiste morgenmad sammen, pakkede værelset og satte kursen mod grænsebyen Huai Xai, en tur på ca. 120km af den nye Kinesiske Expressway. Vejen startede da også ret fint, vi skød en fin fart og regnede med at være fremme i løbet af et par timer. Efter en times tid begyndte bjergkørslen igen. Vejen så helt ny ud, med nye midter striber og små parkeringslommer i de små landsbyer. I forhold til de veje vi ellers havde kørt på var det første kvalitet. Af besynderlige årsager manglede vejen nogen steder. Asfalten var væk og der var kun grus. Det var nogen gange små strækninger på 20 meter, nogengange 1km. Men, hver gang kom asfaltvejen igen med flotte nye midterstriber osv. Vi lavede konspirationsteorier i bilen om hvorvidt de små landsbysamfund havde ”stjålet” belægningen til andre formål, eller måske var arbejderne bare løbet tør for asfalt nogen få steder.

Nå, men vi nåede fint frem til Huai Xai i løbet af nogen timer. Vi kørte direkte ned til færgelejet, som bare var vejen der endte i Mekong floden. Da vi havde spurgt os lidt omkring fandt vi ud af at det var helligdag og færgen ikke sejlede før imorgen. Hmm, nå men så måtte vi jo finde et sted at sove.

Byen er et travlt gennemfartspunkt for rejsende fra Thailand til Laos, så at finde et guesthouse var intet problem.

Helligdagen bestod i at Munkenes 3 måneders ”værnepligt” er ovre og det skal fejres. Byen var levende af mennesker og hovedgaden var lukket for biler. Vi fandt et hyggeligt sted at spise aftensmad og gik hen ad hovedgaden. Der var desværre så meget larm iform af høj ”mærkelig” musik at vi hurtigt vendte næsen hjemad.

En af traditionerne er at tænde en rispapir ballon med en slags stearin lys for neden. Når så den varme luft fylder ballonen stiger den til vejrs og man kan følge den i laaang tid. Vi købte selvfølgelig en ballon og gik op på taget af vores lille hotel. Her tændte vi ballonen og jublede da den steg hurtigt til vejrs.