Endnu en dag i Luang Prabang

Mandag d. 18. oktober 2010:


Brumbassen var begyndt at rumle lidt rigeligt fra gearkassen ved de stejle nedkørsler dagen forinden, så efter morgenmaden kørte Rune, Amelie og May (den unge fyr der arbejder på guesthouset) ud i byen for at finde et sted at få tjekket gearkasserne. Imens lavede William og Lilli skole sammen med Maria.

Brumbassen har 2 gearkasser, hovedgearkassen og transfergearkassen. Transfergearkassen er nem at komme til, men det var lidt sværere med hovedgearkassen. Påfyldningsproppen er ikke som alle de andre, men derimod en Torx 55, som Rune selvfølgelig ikke havde fået med hjemmefra. Der gik lidt tid før vi fandt et værksted som ville give sig ikast med en så mærkelig bil som en Landrover(der er pt. 1 landrover i Laos, og det er vores). Efter lidt filen i en umbraco nøgle og lidt parlamenteren frem og tilbage, lykkedes det Rune at få fortalt værkstedet at vi skulle bruge en Torx 55. Der blev ledt længe i bunken af værktøj men mindsanten om ikke den dukkede op til sidst. Olien i begge gearkasser blev skiftet for 100kr.

På vej derfra ville Brumbassen pludselig ikke i 2. gear. Der skulle lidt mellemgas og en dobbeltudkobling til og så lykkedes det. Efter at have kørt gearkassen varm var der dog ingen problemer. Vi håber på det bedste.

En behagelig overraskelse:

Tilbage i guesthouset, bad Maria, Rune om lige at overhøre William i en engelsk text vi har fået med hjemmefra. Det er første gang vi prøver at give ham en engelsk text som han skal læse og oversætte.

Når man tager sine børn ud af skolen i et halvt år, så gør man sig selvfølgelig nogle overvejelser om hvorvidt man selv kan varetage undervisningen på samme niveau som lærerne hjemme i Danmark. Vi har prøvet at lave lektier så tit som vi har kunnet, men til tider har vi syntes at det har været lidt utilstrækkeligt. Det er klart at børnene selvfølgelig lærer en masse bare ved at rejse, men det har ofte været svært at måle om de nu også lærer nok. William skulle jo starte med at have engelsk da han startede i 3. her til august, men vi har intet foretaget os for at følge op på dette. Det skulle dog idag vise sig at det heller ikke er nødvendigt.

William læste den engelske text, som ikke just var sætninger om Peter and his cat, med en så stor sikkerhed at vi næsten fællede en tåre. Efter hvert afsnit oversatte han teksten så let som at klø sig i nakken. Teksten handlede om en Kålorm som spiste, alverdens forskellige grøntsager, isvafler og slikkepinde for til sidst at blive tyk og stor og springe ud som en flot sommerfugl.

Man kan vist kun sige at, det at have hørt os og alle omkring sig de sidste 5 måneder tale engelsk har bidt sig godt og grundigt fat i ham.

Vi ilede straks op til den nærmeste boghandel for at købe en engelsk bog mere. Vi fandt en bog om dinosaurer, som jo er hans store lidenskab, og han tyggede den igennem på en halv time. Selvfølgelig forstår han ikke alt hvad der står, men han læser troligt alle ordene og kan gengive teksten i hovedtræk.

Vi kan kun sige ”Det har ikke været forgæves at trække de små poder med rundt i verden, selvom man til tider har overvejet om det nu også er så meget til deres fordel!”

Efter at Amelie havde sovet en lur gik vi igen hen til det marked der folder sig ud om aftenen. Vi købte lidt gaver til dem derhjemme – vi synes det er nogle gode ting man kan få med hjem herude fra da det er home-made, god kvalitet og til billige penge. Samtidig støtter man de lokale (fattige) og er på den måde med til at holde gang i de små landsby samfund.

Vi spiste igen aftensmad på et gadekøkken hvor man kunne fylde en tallerken for 1,5 dollar af alverdens grøntsager, pasta, ris og lign. Der var også en stor grill igang og herfra købte vi kyllingefilet, en hel grillet fisk og nogle meget specielle små krydrede pølser der smagte af chili og citrongræs 

Det hele smagte dejligt og ungerne spiste også godt af det meste – William var selvfølgelig den der havde bestemt at vi skulle have en hel fisk og den smagte da også dejligt!

På vejen hjem mødte vi en Australier – Graham – som vi også havde mødt og talt med i VangVieng. Vi talte med ham et stykke tid og udvekslede oplysninger – man ved jo aldrig hvornår en kontakt i Australien måske kan komme til nytte  Længere henne af vejen kom vi forbi en fin café hvor de reklamerede med at alle kager var ½ pris efter kl. 21 og kl. var præcis 21! Så vi fik dejlig kaffe og kager inden vi gik hjem og tog et slag UNO inden de tre børn skulle puttes. Inden de ville ligges sig i sengen besluttede alle tre sig for at de ville have et hurtigt bad – på samme tid! Dette udviklede sig hurtigt til en regulær vandkamp som jeg vil vurdere at Amelie vandt – hun havde nemlig kapret ”røv-sprøjten” som udsender en MEGET hård stråle. Efter ½ times kampe med meget skrig og skrål fik vi endelig alle puttet i seng.