Onsdag d. 19. Maj 2010:
Efter lækker morgenmad i lejligheden kørte vi på indkøb. Vi synes lejligheden trængte til et par ting, bl a et nyt toiletbræt og nogle klapstole (Rune og Amelie har ødelagt den ene af de hvide plastic-havestole … den kollapsede simpelthen under dem ) Så vi havde besluttet at vi ville købe dette til lejligheden som en tak fordi vi må låne den.
Vi fandt et byggemarked og fik fat på disse ting.
Så kørte vi til af Carrefour og handlede ind til frokost og aftensmad de næste par dage ….. vi satser på et par ”sparedage” da vi desværre ligger lidt over vores dagsbudget indtil videre!
På vejen hjem fandt vi en stor legeplads hvor vi gjorde holdt mens ungerne fik leget en masse.
Vi havde købt ind så vi kunne få grillpølser og kartoffelsalat til aftensmad. Kartoffelsalaten blev god som den plejer, men pølserne var lidt mere besynderlige. Skindet som holdt pølserne var af plastik, så vi blev enige om at det nok ikke var meningen de skulle på panden med skindet på. Skindet blev pillet af, men det resulterede bare i at pølserne efter opvarmning på panden faldt mere eller mindre fra hinanden.
Emilia som bor i lejligheden ved siden af kom på besøg midt i aftensmaden, vi benyttede chancen for at få lært lidt bulgarsk. Vi ville gerne have en lille indkøbs parleur, så vi ikke rendte ind at købe svinekød i stedet for oksekød eller for den sags skyld fårekød!
Resten af aftenen gik vi en lang tur ned til promenaden og på stranden, sluttede af med en is på strøget og så hjem i seng. I alt fald for ungernes vedkommende. Vi andre tog lige en lille hygge-snack i køkkenet med lidt friskt indkøbt gedeost, Port Salut og brie, lidt friske kirsebær og jordbær….ja og så selvfølgelig en kaffe med Baileys Det lyder jo som et helt festmåltid men heldigvis er priserne meget mindre end derhjemme. En stor pose kirsebær samt en stor pose jordbær kan købes for under kr 20 …. I alt!
onsdag den 19. maj 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar