Fredag d. 21. maj 2010
Rune forlod lejligheden sammen med William for at køre Brumbassen på værksted. Når nu vi havde muligheden for at få skiftet olie var det med at gribe den, det er ikke godt at vide hvornår en lokal stiller sit værksted til rådighed igen.
Vi havde haft lidt problemer med styretøjet på vej ned til Bulgarien, så det skulle der også kigges på.
De ankom til værkstedet sammen med mekanikeren… men Rune og William havde lidt svært ved at forestille sig hvor værkstedet lå. Området var lidt slum agtigt, med bumlede brostensgader og bebyggelsen var lave skure og 2 etagers huse der aldrig rigtigt var blevet gjort færdige. Værkstedet lå som en række af 3 små ”kolonihavehuse” med en lille indhegnet have til hvor der groede meter højt ukrudt. Ved siden af værkstedet var der en hundegård hvor vagthunden boede, en lille gravhund ved navn Diego!
Værkstedet så ligeså sparsomt ud indefra som udefra. Der var en port i den ene ende hvor Brumbassen lige kunne gå ind af og så var der 1½ meter arbejdsrum på begge sider af bilen. Det skal måske lige siges at mekanikeren lige skulle rulle en funklende ny Alfa Romeo JTD ud af værkstedet før vi kunne komme ind.
Der var ingen lift, men 2 små ”harald nyborg” dunkrafte som lige kunne løfte Brumbassens forhjul fra jorden. Styretøjet blev skilt ad og der blev målt slør i alle samlinger og bøsninger. Ingen umiddelbare fejl, så det hele blev samlet igen og spændt godt efter. Bagefter blev der hentet olie og filter hos leverandøren 500 meter nede ad gaden, et stort veletableret firma med 10 lifte og en hær af mekanikere rendende rundt om hinanden, lidt ligesom når der skal repareres veje og fortove!!
Brumbassen struttede af glæde da den trillede ned af den borgerkrigslignende vej på vej væk fra værkstedet.
Da mekaniker holdet kom tilbage var vejret blevet strålende og alle tog på stranden. William og Lilli havde ikke fået deres badetøj med men det burde vel ikke være noget problem for et par vandhunde. Det skulle dog vise sig at man i en alder af 6 og 8 år godt kan have en veludviklet blufærdighed. Selvom der ikke var mange på stranden nægtede William og Lilli at rende rundt at bade i undertøj. Men efter der var blevet soppet lidt i vandkanten lykkedes det dem dog at vende sig til tanken om at skulle vise undertøjet frem.
Maria havde udset sig en ny mobil telefon som skulle udskifte den gamle, så eftermiddagen gik med at rende fra telebutik til telebutik, det lykkedes også til sidst.
Aftensmaden var blevet indkøbt dagen før hos den lokale slagter som selv opdrætter kvæg, grise og får. Svinekotteletterne var blevet skåret ud på bestilling med en kødøkse på en kæmpe huggeblok bag ved disken. De smagte himmelsk og Amelie kunne sagtens have spist to hele koteletter!
fredag den 21. maj 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar