Torsdag d. 4. november 2010:
Vi spiste morgenmad og gik en tur ud for at finde de sidste souvenirs – hvilket næsten lykkedes Vi fandt et hyggeligt sted hvor vi nød solskinnet og lidt koldt at drikke. Hjemme igen gik Rune og Amelie ind for at sove lidt – Rune har desværre fået ret ondt i halsen og er blevet forkølet – bare han ikke skal til at være rigtig syg!
William fik lov at se en film og imens gik Maria og Lilli hen til en frisør hvor Lilli fik lavet flotte, bittesmå fletninger i håret. Det blev superflot og hun synes selv det var meget sejt!
Hjemme igen valgte William og Lilli at bruge nogle af deres penge på at spille spil på internettet – mens Maria læste lidt.
Om eftermiddagen gik vi igen en tur og William og Lilli fik lov at få hver en henna-tattoo – William og skorpion på overarmen og Lilli et armbånd – de var meget stolte og glæder sig til at komme hjem og vise den frem!
Vi fik købt lidt hoste/forkæleleses-medicin til Rune og så gik vi hjem igen. På guesthouset viste de film på storskærm som vi satte os og så. Maria forsøgte forgæves at putte Mulle – da Rune havde spiste lidt aftensmad sammen med Lilli tog han over og gik i seng sammen med Amelie.
William og Maria hentede aftensmad som de spiste sammen hjemme på guesthouset. De fik desuden lov at være længe oppe og de lavede lidt lektier, vi surfede sammen på internettet og hyggede inden sengetid.
torsdag den 4. november 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar