Vi er en familie på 5: Rune(32), Maria(33), William(8), Lilli(6) og Amelie(1).
Vi bor i Skovby som ligger mellem Århus og Silkeborg. Vores hus er en gammel købmandsbutik som vi købte i 2001. Dengang var det ren erhvervsbygning som vi ny har omdannet til vores hyggelige, dejligt hjem :-)
Rune er i voksenlære som tømrer og Maria arbejder pt som Disponent hos Logistica, men dette job forlader hun dog pr 1. maj 2010 - for at vi kan komme på vores livs rejse!
William og Lilli går i skole og Amelie er til daglig i dagpleje. Mens vi rejser skal børnene selvfølgelig hjemmeundervises.
Vores hjem og transportmiddel er en LandRover 110" fra 1997.
LandRover 110", står for at den har en akselafstand på 110 tommer. Der er derfor plads til hele 10 sæder. 2 foran, 3 bagved og 6 i bagagerummet. De 6 i bagagerummet er inddraget til udstyr.
Hvis vi starter forfra, så sidder der et 6 tons hydraulisk spil som skal trække os ud af mudderhuller og kviksand hvis uheldet skulle være ude. På A-baren sidder Hi-Liften, den store donkraft som kan løfte bilen ved hjulskift og hvis vi sidder fast. Sammen med Hi-Liften sidder Øksen og på højre forskærm sidder spaden. Spaden er nok vores vigtigste redskab, den kommer nok til at begrave meget L..t! Bagved sidder der en 300tdi motor. En 2.5 liters, 4 cylindret LandRover Turbodiesel motor med intercooler og 130 hk samt 413000km på samvittigheden. Motoren kan køre under vand takket være snorklen.
Førerpladsen og co-driver pladsen er indrettet med kopholdere, kortlommer for at gøre rejsen komfortabel.
På bagsædet sidder William og Lilli ved hver deres vindue og Amelie sidder i sin stol i midten. Ved fødderne har Rune lavet 3 kasser. Kasserne under william og lilli er til opbevaring af skrive redskaber, bøger, nintendo og legetøj.
Kassen i midten huser bilens 2 forbrugsbatterier. Batterierne er sluttet til 4 stk 12 volt stik. Sammen med kasserne er der monteret en dvd afspiller som er koblet sammen med den 15" skærm der sidder i loftet.
I bagagerummet er der lavet en plade som opdeler rummet vandret over skærmkasserne. Herpå står vores køleskab som er kompressor drevet og kan holde 5 grader under selv de mest ekstreme varmeforhold.
Brumbassen er udstyret med 125 liter brændstoftank som skulle give os en rækkevidde på knap 1000km. På taget har vi yderligere 3 jerry cans á 20 liter, 2 med diesel og 1 med benzin til vores Coleman komfur, samt 2 stk 20 liters vanddunke.
På bagdøren sidder køkken bordet som kan klappes ud. Ydermere har vi lavet et køkkenbord på siden af bilen.
Vi har udstyret Brumbassen med et stort solpanel, som kan lave strøm til os når vi holder stille.
Brumbassen triller på 4 stk Mastercraft Curser M/T 265/70r 16 dæk som vi satser på ikke punkterer!! På bagdøren sidder reservehjulet.....just in case.
På taget har vi monteret Barske Bertas tagbagagebærer som Palle selv har lavet. Herpå har vi monteret 2 tagtelt som kan foldes op på 5 minutter. På siden sidder markisen som skal give os skygge når vi holder hvil.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar